|
Appetitvækker
- banen 124
|
LEDER:
Igen mange danske nyheder – Også i dette nummer omtaler vi
mange danske nyheder. Det er ligesom om nyhedsstrømmen ikke
vil høre op – det er ikke blot de etablerede
storproducenter, som konkurrerer på livet løs om danske
modelentusiasters gunst, det er også i høj grad danske
forhandlere, som har kastet sig ud i kapløbet med en serie
eftertragtede modeller.
|
|
IKKE NOGET ’LIGE VED OG NÆSTEN’
– En af de forhandlere, der lancerer nye danske modeller er
Ken G. Risa i Nørresundby, som kommer med 18 modeller og
varianter i samarbejde med Heljan, hobby trade og PIKO. Han
har ligefrem udsendt et nyhedskatalog, og vi omtaler de
aktuelle nyheder.
|
|

Hobby trades model af S-maskinen.
|
TREDJE GANG ER LYKKENS GANG
– Hobby trades
reviderede S-maskine i AC-udgave (3-skinne) har været ude i
butikkerne siden juni. Som bekendt var både maskinerne fra
0-serie og de første DC-maskiner plaget af meget dårlige
køreegenskaber, hvorfor hobby trade stoppede udleveringen og
vendte tilbage til tegnebrættet. Vagn Holstein anmelder den
genudsendte model.
|
|
DSB LITRA MV –
Nyhederne fra Roco er ganske enkelt strømmet ind hele året.
Den hidtil seneste nyhed er MV-lokomotivet. Grundmodellen er
MY-lokomotivet, der kom for snart ti år siden. Selve
konstruktionen er der ikke ændret på. Det er Rocos bomstærke
undervogn med den velkendte MY-overdel. William Sabinsky
anmelder modellen i ord og billeder.
|
|
’SYREBASSEN’ - var det
populære tilnavn til transporterne af tnkvogne med svovlsyre
til og fra Superfos i Fredericia, der foregik i hel- eller
bloktog trukket af rød/sorte MY-lokomotiver. Superfos havde
en hel del tankvogne – nogle to-akslede, andre fire-akslede.
Det er netop de sidstnævnte Roco har udsendt i et sæt af tre
vogne.
|
|
GOD LUR – Søde drømme
og god komfort. Hver uge sin Roco-nyhed, synes at være
devise i år, men man kommer heller ikke sovende til succes.
Midt i sommeren kom et kærkomment supplement til ferietogene,
nemlig et to-vognssæt af de lange Bcm-liggevogne. Vognene
var 26,4 m i virkeligheden, hvilket giver 303 mm i H0, altså
noget meget lange vogne og markant længere end de
almindelige B-vogne.
|

En Bcm-vogn fylder godt op på sporet.
|
|
SUPPLEMENT TIL GODSTOG
– Atter nyhed fra Roco – denne gang His2 til epoke
IV-kørerne. Det er denne gang den kompakte, relativt moderne
godsvognstype litra His fra 1960’erne. Vognen var specielt
egnet til ind- og udlæsning med gaffeltruck og
palleløftevogne.
|

Man fornemmer tydeligt storheden i projektet. |
COPENHAGEN FIELDS –
’The Model Railway Club’, den århundredgamle
modeltogsforening i London, er angiveligt den ældste
modeljernbaneforening i verden. Sven van der Hart har
skrevet en reportage om klubbens kæmpestore
udstillingsanlæg, han oplevede sidste år på den nationale
britiske udstilling i Birmingham.
|
|
’PERLE’ RULLER IGEN!
– Haderslev-banen genåbnet efter syv år uden tog. En
bedrift uden sidestykke! Man kan undre sig over,
hvordan Banedanmark kunne tage så gruelig fejl i
2004. Vi bringer en reportage fra banens genåbning,
skrevet og fotograferet af Mogens Duus.
|

Der er ikke meget tilbage af Haderslev H.
|
|

Udfletningen i nordenden af Husum.
|
VOKSEVÆRK – Det
langvarige byggeprojekt på Danmarks Tekniske Museum i
Helsingør skrider fremad. For tiden er modelbyggerne i gang
med to moduler fra den nyere tid. Dette er historie i model.
Det historiske anlæg bygges i samarbejde med Fredensborg
MJK, Märklin-klubben, Dansk Model jernbane Klub og
N-Modulklubben samt en del private. Reportagen er skrevet af
Flemming Søeborg.
|
|
TUR TIL SKAGEN
– En tur til Skagensbanen havde længe stået på mn
ønskeseddel som den ultimative jernbanetur i
Danmark. Helt til oppe i Jylland, hvor man ikke
kunne komme længere med jernbane. Arne Kirkeby
fortalte, at Skagensbanen kørte med store tog, og
det lød imponerende, så mine forventninger var
store, skriver Hans Gerner Christiansen i sin
artikel i serien ’Rejser i epoke III’.
|

Skagen station fredag den 16. juni 1961
|
|
MODELBANETRÆF - i
Helsingør d. 17. og 18. september på Teknisk Museum.
Udstillingen i fjor var en stor succes. I år udstiller mange
flere både klubber og private.
|
|
En stor del af anlægget med statsbanesporene i
forgrunden.
|
GANG I THISTED
– Thy Jernbane-Forening er en klub, der kan melde om
fremgang på flere områder. Medlemstallet er øget og
klubben har fået mulighed for ar udvide det i
forvejen ret store anlæg med omkring 30
kvadratmeter. Flemming Søeborg har været på
klubbesøg.
|
|
MED TOG OVER VEJLERNE –
Blandt forårets bøger rager navnlig én op, nemlig Asger
Christiansens nye bog om Thisted-Fjerritslev Jernbane, der
på trods af sin isolerede beliggenhed og nedlæggelsen for
mere end 40 år siden – stadig har en stor plads i
befolkningens erindring. Flemming Søeborg har anmeldt bogen.
|
|
EN DYNAMISK TID
– For godt 50 år siden oplevede ikke kun modelbanen,
men hele legetøjsbranchen en meget blomstrende tid.
Det kan bl.a. aflæses af de tidstypiske
annonceeksempler i datidens Anders And-blade, en
vigtig strømpil for ungdommen dengang… - En kronik
af William Sabinsky.
|
Som et drøn bragede Märklins MY ind på de danske
modelbaner i 1964.
|
|
BRAWAS LILLE BR 53 –
Selvom Brawa set i international målestok er et lille,
familieejet firma, fejler selvtilliden ikke noget. Det ser
mani modelvalget og ikke mindst i modeludførelsen, hvor
Brawa hverken går på kompromis eller forfalder til nemme
løsninger. Flemming Søeborg har kigget nærmere på en af de
nyere modeller – BR 53 fra Deutsche Bundesbahn.
|
|
NYE SHELL-TANKVOGNE –
Hobbykædens tidligere bebudede Shell-tankvogne er nu kommet
– både de to-akslede og de fire-akslede. Det er i alt fire
varianter, de gule - med og uden påskriften ICA samt de grå
med Shell-logo på gul baggrund.
|
|
OGSÅ ROCO - har
udsendt et tankvognssæt. Denne gang er der tale om
vogne fra
Aarhus Oliefabrik A!S. Det er første gang
overhovedet, at der bliver lavet industrielle
modeller af vogne fra denne fabrik.
|
Rocos model af Aarhus Oliefabriks tankvogne.
|
|
TYSK LAZARETTOG – Hvor
der har været krig, var der også brug for ’lazarettog’, som
de hed i Tyskland. Nu har Fleischmann udsendt de første tre
vogne af et planlagt lazarettog på seks vogne i H0. Vognene
er fra epoke II og gælder første verdenskrig.
|
|
’SYGETOG’ – LYDER MERE FREDELIGT
– Ordet ’lazarettog’ bringer tankerne hen på krige, hvor
sårede først bliver behandlet på et feltlazaret under
særdeles feltmæssige forhold og siden med lazarettog føres
til baglandet. Jens Bruun-Petersen har skrevet en
baggrundsartikel om disse tog, som i Danmark hed ’sygetog’.
|
|
KLASSISK VOGNTYPE – Det
er Brawas første forsøg på at lave dansk materiel – en DSB
litra IE. Ideen er oplagt for der er tale om en tysk
standardvogntype, som flere privatbaner anskaffede lige
efter første verdenskrig. Anmeldt af Flemming Søeborg.
|
|
Forbilledet til ’Kystbanen’s HFHJ personvogne
fotograferet af Niels Munch.
|
VOGNE FRA ’KYSTBANEN’ –
Strømmen af danske modelnyheder fortsætter, idet
endnu en dansk forhandler, ’Kystbanen’ i Hellerup,
tager ideen op udsender to HFHJ-personvogne, en
Premier Is og en Mayo-vogn samt et par åbne
DSB-godsvogne, alle i samarbejde med hobby trade.
|
|
DET VAR KATTENS - eller
en historie, hvordan jernbanefolk med fælles indsats reddede
en kat, som sad ved jernbanesporet med hovedet dybt nede i
en konservesdåse og ikke kunne komme fri…
|
|
TØFFE & TILDE - siden
bringer foruden vores tegneserie en række så historier som
’Houston, vi har et problem’, ’Den lille hemmelighed’, ’For
hurtig udbygning’, ’Sommerferie i skyggen’, ’Den slagfærdige
italiener’ og ’Det bør høre op’.
|
|
DE OVERLEVEDE –
Forårets blæst omkring DSBFirst spidsede til i slutningen af
juni med ministerkravet om, at DSB skulle aflevere en
redegørelse og op til skæbnedagen forlød det, at Sverige
ikke ville kunne tillade sig at skyde penge ind i selskabet.
Da det så ud til at det kunne ende med en konkursbegæring ,
tog Erik V. Pedersen på (måske den sidste!) rundtur med
Øresundståg fra København til Helsingborg.
|

DSBFIRSTS Øresundståg
|
|
BILLIGT FRA PIKO – I
løbet af sommeren kom der ikke mindre end to svenske
lokomotivmodeller fra Piko, Green Cargo og Hectorrail. Lars–Olof
Brobergs rapport fra Sverige.
|
|
LÆSERNES FORUM
- bringer følgende indlæg: ’En slæbesko er vel en
slæbesko’, ’(Heljan) kunne gøre det betydelig
bedre’, ’VT12.5 og Cigaren’, ’Den dybe tallerken er
opfundet for 50 år siden’, ’Hvad er Hr. Jensens
problem’, ’Fantastisk godt skrevet’, ’Ros og ris –
efter fortjeneste’, ’Tillig: DR-sovevogn’ og ’Artitec:
NS-pakvogn’ samt ’Debatten slutter’
|
Hvis du ikke allerede har læst
banen nr. 123, kan du stadig
læse
appetitvækkeren.
|